Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon:97215722

Send os en e-mail
Der er 4 varer.

Spiritus

Vilde dråber! Hos Marskdestilleriet er man optaget af at leve livet. Leve det fuldt ud og leve det op.  Gennem flere år har Hans og Pernille sammen skabt livsstilsstedet Brinksgaard – og på ryggen af den succes har Hans nu skabt Marskdestilleriet.

Hans Sjursen er en mand, der er fuldstændig passioneret omkring den gode smag. En mand, der lægger liv, hjerte og sjæl i din smag. Og en mand, der opfordrer dig til at nyde de vilde dråber og lade dig forføre.

Den sorte sol over Marsken Danmark viser vej til Hans’ dråber, der er skabt i det totale nærvær af marsk, vadehav, eventyrlyst og nysgerrighed ud over alle grænser.

I Marskdestilleriet er man hardcore entusiaster. Og de mener hårdnakket, at alkohol skal skabes fra bunden! De er fuldstændig kompromisløse i deres tilgang – intet er forbudt, intet er helligt, intet er umuligt. Og de nørder os igennem det – helt fra bunden af den lokale helligkilde og ud til kanten af Vadehavet.

En gin eller en rom er meget mere end en drik, der skal slukke tørsten eller være et simpelt øjebliks nydelse. Det er en drik, der skaber det gode selskab, og som i afmålte portioner skaber et magisk øjeblik. Det øjeblik, hvor det høje tempo står stille. Og hvor du finder din helt egen smag. For evigt lagret i dine smagsløg.